Meditationer

Vil du prøve mine gratis meditationer?

Se med her…

Hvad er meditation?

Meditation er et fantastisk værktøj til at finde ro, klarhed og tillid til livet, og så kan det hjælpe dig med at løfte din vibration.

Men hvad vil det sige at løfte vibrationen?

Først er det vigtigt at forstå, at alting i sin dybeste essens “bare” er vibration. Det kan også siges sådan: Alting er energi, og når alt kommer til alt er vi mennesker også ”bare” energi.

Selv vores celler og atomer vibrerer i en bestemt frekvens, og vores følelser og sindstilstand påvirker denne frekvens.

At løfte vibrationen er at gøre kroppen mere indstillet på positive følelser. At lære at dyrke de positive følelser, således at vi ikke kører rundt i en spiral af den ene negative følelse efter den anden. Vi har i dag svært ved at håndtere de negative følelser. At forstå dem, og hvad deres budskab er, og i stedet kæmper vi en evig kamp for at dulme negative følelser og finde glæde og lykke via vores afhængigheder. Der findes mange forskellige slags afhængigheder og nogle er mere skadende end andre, men alle sammen tager vores fokus væk fra glæden i nuet og dirigerer vores glæde- og lykkefølelser over i mad, konstant underholdning, alkohol eller andre stimulanser.

I vores samfund i dag har vi kun opnået forståelse og erfaring med en brøkdel af hvad meditation kan gøre for os, vores krop, sind og sjæl, men i en ikke så fjern fremtid vil meditation blive en meget større del af vores liv og livsrytme.

Der hvor vi står i dag, i en verden der ofte består af usikkerhed, stress, sygdom og frygt for alt muligt mærkeligt, kan det være en udfordring at starte meditationens kunst. Jeg er kommet til at elske meditation, for det er derigennem, jeg har fået kontakt til mine guider, og til en verden der er så meget større end den vi lever i til hverdag.

Hvordan kommer jeg i gang?

Hvis du ønsker at starte med at meditere, så vil jeg anbefale dig at bruge guidede meditationer. I starten er det svært at skubbe stemmerne i hovedet bort, som gerne vil fortælle dig, hvad du skal huske, hvad du syntes om hvad den og den gjorde, eller hvilken opgave du skal lave om lidt.

I en guidet meditation kan du holde fast i guidens stemme, så du ikke driver væk med tankerne. Og hver gang en ny tanke dukker op, så prøv at forestille dig at du sender dem væk i farverige balloner, og vend så tilbage til at fokusere på guidens stemme i stedet.

På min youtube kanal Louise Ougaard har jeg lagt nogle gratis meditationer op, og der vil komme flere med tiden. Prøv f.eks. en sjælerejse hvor du også får renset og tunet dine energi centre (chakraer).

Eller hvad med en fuldmåne meditation, hvor du giver slip på de ting der ikke tjener der mere og finder din grounding?