Jul,  Påske,  Sovs, dyppelse og dressing

Hjemmelavet remoulade

På UrteRig er alt glutenfrit og plantebaseret. Helt uden mælkeprodukter, æg, soja, majs, raffineret sukker, rapsolie, aromaer, citronsyre og andre tilsætningsstoffer.

Cremet og smagfuld remoulade lavet på cashewnødder, kapers og hjemmesyltede agurker og løg.

Jeg bruger denne remoulade hver gang jeg laver fredsfisk eller “fiske”frikadeller, men den er også lækker som dyppelse til alle mulige forskellige slags kartofler – f.eks. hjemmelavede kartoffel pommesfrites.

Remoulade

Personer: 1-2

Ingredienser:

___________________________

  • 1 løg i tern
  • ¼ agurk i tern
  • Saften fra ½ citron
  • Honning – tilsvarende mængde som citronsaften
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • 2 tsk. kapers i salt (ikke lage)
  • ¼ tsk gurkemeje
  • 1 knivspids sennep eller sennepspulver
  • ¼ tsk tørret dild
  • Frisk dild

Fremgangsmåde:

_______________________________

Læg cashewnødder i blød i kogende vand i 10 minutter eller mere.

Varm honning og citron i en gryde. Læg løg og agurk i en skål og hæld den varme væske over. Lad det trække i minimum 30 min.

Hæld vandet fra cashewnødderne og læg dem i en blender sammen med de syltede løg og agurker. Lad ca. 1-2 tsk. af løg og agurkeblandingen være tilbage. Tilsæt gurkemeje, 1-2 tsk. af væsken fra de syltede løg og agurker, kapers, sennep eller sennepspulver og tørret dild. Blend de hele ind til det er helt cremet. Tilsæt evt. lidt ekstra af væsken fra de syltede løg og agurker hvis dressingen er for tør.

Tilsæt de sidste løg og agurker, hak et par kapers fint med kniv og hak lidt frisk dild og bland i.

Ved denne remoulade (se billedet) havde jeg faktisk tilføjet lidt kogt gulerod i tern til de syltede løg og agurk; men da jeg blendede det sammen, farvede det remouladen i en lidt mørkere farve end ellers. Til gengæld syntes jeg ikke det gjorde nogen forskel i smagen. Så hvis du tilføjer gulerødder, så vil jeg anbefale kun at bruge dem som hele små tern i remouladen, og ikke tilsætte det til den del der bliver blendet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *