Salater og mellemmåltider

Før i tiden tænkte jeg på salater som et lille tilbehør til et større aftensmåltid. Men salater, og det de består af, er i følge Anthony William det, vi burde spise allermest af. De rå grøntsager og frugter giver fantastisk næring, healing og energi til kroppen.

Jeg nyder en god blandet salat, men mine børn spiser det stort set aldrig. Til gengæld vil de gerne spise rå grøntsager, frugter og urter, hvis det bliver serveret, så de kan se hver ting for sig selv. De spiser ikke alt og kan lide forskellige ting, og ofte ender den slags tallerkner med at være udgangspunktet for et byttemarked. Noah bytter salatbladet væk og får til gengæld flere avokadoer fra Mathias, osv.

Alle salater kan laves børnevenlige. Jeg har derfor valgt at lægge salatopskrifter op, hvor man samtidig kan se, hvordan den børnevenlige snacktallerken kan se ud. Og måske kan disse også give inspiration til gode mellemmåltider.

Opskrifter på salater og/eller mellemmåltider