Frokost og tapas,  Kartoffelretter

Timianbagte kartoffelbåde

På UrteRig er alt glutenfrit og plantebaseret. Helt uden mælkeprodukter, æg, soja, majs, raffineret sukker, rapsolie, aromaer, citronsyre og andre tilsætningsstoffer.

Nemme og lækre kartoffelbåde bagt med en blanding af frisk og tørret timian.

Ud over det smager dejligt er timian en fantastisk lægeurt, som blandt andet er hjælpsom ved forkølelser og bakterieinfektioner, og man skal ikke undervurdere hvad den gør, bare fordi den smager godt.

Kartoflerne kan spises som en lækker frokost, eller som tilbehør til andre retter. Prøv f.eks. at lave disse lækre grillspyd til, og dyp dem i guacamole eller måske en lækker tzatziki?

Timianbagte kartoffelbåde

Personer: 5

Ingredienser:

___________________________

  • 1,2 kg bagekartofler
  • 1 spsk. olivenolie eller kokosolie*
  • 1 tsk. tørret timian
  • Friske timian blade
  • salt

* Anthony William anbefaler kokosolie, når olien skal bruges til opvarmet mad.

Fremgangsmåde:

_______________________________

Skrub bagekartoflerne fri for jord. Del dem midt på og skær de halve kartofler i både.

Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og hæld olien over. (Hvis du bruger kokosolie kan du med fordel smelte den i en gryde på forhånd).

Drys tørret timian, friske timian blade og salt over og bland det godt sammen. Fordel nu kartoflerne så de ligger hver for sig uden at de rører hinanden på pladen.

Bages i ovnen ved 200 g varmluft i ca. 25 min.

Kartoffelbåde kan laves i mange varianter. De smager også lækkert med rosmarin, hvidløgspulver, paprika eller eksempelvis oregano.

Ofte laver jeg dobbelt portion af disse kartofler for de er også fantastiske som frokost næste dag, eller som mellemmåltid når ungerne kommer hjem fra skole.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *